Lejligheden

Selve lejligheden...


Kølige klinker og en lækker sovesofa.

Kølige klinker og en lækker sovesofa.

Hyggelig og charmerende lejlighed på 70m2 + 15,5m2 terrasse, hvorfra en lukket
vindeltrappe fører op til en yderligere 23m2 møbleret tagterrasse. Herfra er der en
panoramaudsigt på 270 grader.

Der er udsigt til Middelhavet, et smukt palmebeplantet villakvarter, samt et kig til nogle
saltbjerge der er udvundet fra de to store saltsøer, der ligger i nærheden. Disse søer
bevirker, at der netop i dette område er et vidunderligt og sundt klima, som er med på 
WHO’s liste over et af de sundeste steder i verden. Området anbefales specielt
til mennesker med lunge og hud -sygdomme som psoriasis bl.a.

Der er over 300 solskinsdage om året, og en gennemsnitstemperatur beregnet over hele
året på 23 grader.  

Der er trådløst internet (WiFi) i lejligheden, med ubegrænset forbrug.

Terrassen er udstyret med bord, 4 stole, stor parasol og Weber-kuglegrill.

Her indtages de fleste måltider. Nogen foretrækker dog aftensmaden på tagteressen.

Her indtages de fleste måltider. Nogen foretrækker dog aftensmaden på tagteressen.

Tagterrassen er møbleret med sofa område, spisebord og 4 stole samt 2 solsenge.
På tagterrassen er der mulighed for at afskærme for sol, vind og vejr ved hjælp af en stor
markise, samt sidestykker til yderligere afskærmning. Begge terrasser har en hyggelig
udvendig belysning og der er adgang til stikkontakter, så man kan sidde ude hele natten i
det skønne vejr med sit elektroniske udstyr.

Tagteressen hvor man kan skærme for solen hvor man vil, samtidig med at man får brisen fra havet.

Tagteressen hvor man kan skærme for solen hvor man vil, samtidig med at man får brisen fra havet.

Lejligheden er – ud over de to terrasser, fordelt på et soveværelse og en opholdsstue med
åbent køkken, samt bad og delvist adskilt toilet.

Soveværelset er møbleret med en stor dobbeltseng, skuffearrangement og indbyggede
skabe, ligeledes med skuffearrangement.

Skodder (m. myggenet) for vinduerne holder solen ude når man vil sove lidt længere end hønsene.

Skodder (m. myggenet) for vinduerne holder solen ude når man vil sove lidt længere end hønsene.

Opholdstuen, der har en smuk muret pejs, er indrettet med bl.a. luksussovesofa, hvilket
gør det muligt med yderligere 2 opredninger. Der er radio og Cd-afspiller. Desuden er der
TV, med danske og udenlandske kanaler – herunder DR1 og DR2, samt TV2 News - samt
video og DVD -afspillere. Her ligger altid et varieret udvalg af video- og DVD film til såvel
voksne som børn. Man kan også i stedet vælge at tage et af de mange familiespil, der er til
rådighed i lejligheden eller sætte sig i hyggekrogen med en af de mange gode bøger. Der
er mere end 100 bøger i alle genre lige fra kriminalromaner til bøge om området I befinder
jer i samt mange kogebøger, hvor man får inspiration til grillretter og ikke mindst
opskrifterne på de mange dejlig spanske specialiteter man måske har set eller smagt i
området og som man så selv ønsker at kreere i lejligheden.

Spansk stil med dansk hygge.

Spansk stil med dansk hygge.

Til lejligheden hører 2 gæstesenge, der kan benyttes, hvis man f.eks. ønsker at sove på 
terrassen om natten. Der er en del udstyr til små og mindre børn, bl.a. en gæstebabyseng.

Køkkenet, der er integreret med opholdsstuen, indeholder keramikkogeplade, alm. ovn, 
emhætte, køle- fryseskab og opvaskemaskine samt mikroovn. Desuden er køkkenet
udstyret med alle nødvendige køkkenredskaber, herunder kaffemaskine, 
stempelkaffekande, el kedel, håndmixer, ismaskine og blender. Desuden er det rigt
udstyret med service og glas – herunder store vinglas til vinentusiaster. Støvsuger, 
strygejern og strygebræt forefindes også i lejligheden. Alt er pænt og velholdt.

Den lyse og kølige opholdsstue.

Den lyse og kølige opholdsstue.

Adgang til bad og toilet er fra soveværelset. Badeværelset er rigt udstyret med bruseniche, 
badekar, to håndvaske samt separat toilet og bidet. I en niche i badeværelset er der
installeret vaskemaskine, der også indeholder tørretrumbler. Der er hårtørrer, ligesom
sengetøj og håndklæder også stilles til rådighed (indgår i prisen for slutrengøring).

Alt hvad du behøver for at holde dig frisk og velduftende.

Alt hvad du behøver for at holde dig frisk og velduftende.

Møbleringen er enkel i nyere spansk stil, og lejligheden har mange små vinduer, hvorfra
der er skøn udsigt til bl.a. Middelhavet, der kun ligger 450 meter derfra. Strandene ligger
som perler på en snor langs kysten. Udvælg den strand I befinder jer bedst på – eller den
strandbar du holder mest af –eller skift mellem dem. Der er gåafstand til flere af dem, men
vil man hellere i bil til en f strandene – måske fordi man har valgt at fyldt den med en
masse af det strandudstyr, der også står til vores lejeres fri afbenyttelse – vil man uden
tvivl kunne finde den strand, der netop passer til jeres families ønsker. Desuden er der, 
kun få skridt til lejlighedskompleksets swimmingpool, der har en lille børneafdeling. 

Familievenligt poolområde hvor forældre kan nyde en afkølende dukkert med børnene i fred og ro.

Familievenligt poolområde hvor forældre kan nyde en afkølende dukkert med børnene i fred og ro.

Da lejligheden er udstyret med klimaanlæg, er det muligt at opnå en behagelig inde
temperatur året rundt. Lejligheden egner sig derfor til såvel sommer som vinterophold. Er
man bange for klimaanlæggets kulde (pga. træk fra udblæsningen), er der nu installeret
permanente net for vinduerne i soveværelset og det ene vindue ved badekarret. Det
skaber som oftest den behagelig nattebrise, man har brug for, for at få en god nats søvn.

Der er installeret røgalarm i soveværelset og der er brandslukningsudstyr på trappen ved
elevatoren. Dette nævnes alene fordi vi har erfaret, at der er lejere, der har behov for at
være orienterede om disse forhold, for at kunne føle sig trygge ”på et nyt sted”.    

Lejligheden ligger på 4. etage. Der er elevator i ejendommen. Til lejlighedskomplekset
hører et underjordisk garageanlæg, der betjenes ved fjernbetjening. Det er muligt at
komme med elevatoren direkte fra garagen (nr. 68) og op til lejlighedens indgang. 

Børn er velkomne i lejligheden. Der er ud over en weekendseng, klapvogn, høj stol, 
babyalarm, børnebord og 2 børnestole, også familiespil, bolde, badmintonudstyr, spand, 
badedyr, strandtelte og meget andet til rådighed for børnefamilierne. Der opkræves
ikke ekstrabetaling for at benytte disse ting.

Der stilles 2 cykler til rådighed. Der opkræves ikke ekstrabetaling for at benytte disse, men
det er en selvfølge at de stilles tilbage i rengjort og brugbar stand.

Masser af forskellige arter palmer og andre spændende planter i området.

Masser af forskellige arter palmer og andre spændende planter i området.

Området har døgnvagt og TV overvågning og man skal benytte kode for at komme hen til
opgangen til lejligheden. Jeres gæster og andre besøgende lukkes ind via dørtelefonen.

For at undgå allergigener skal lejligheden holdes røgfri. Det er således ikke tilladt at ryge
indenfor, men der er selvfølgelig mulighed for at ryge på terrasserne.